Hvem er jeg

  Den 20. september 2020 kl. 17:46 ændrede mit liv sig fuldstændig da jeg fandt min mand på gulvet i vores soveværelse, ramt af en svær blodprop i hjernen. Fra det øjeblik var jeg ufrivilligt stemplet som pårørende. Siden da har jeg lukket en virksomhed, solgt alt, der krævede arbejde, stoppet min drømmeuddannelse og ændret mit syn på mig selv og mit liv 180 grader.

  De ankre jeg har tilbage, er det job jeg havde fået 6 måneder før min mand faldt om, min familie og de venner, der er holdt ved os, som gudskelov kan favne vores livssituation og vores særlige udfordringer, hvilket jeg er utroligt taknemmelig for. Uden dem og deres støtte, var jeg slet ikke, hvor jeg er i dag.

Jeg er fuldstændig åben om mit liv og min rolle som pårørende og jeg skammer mig bestemt ikke over at have den rolle. Mit mantra er, at hvis du ikke ved hvad du skal med dit liv, så skal du bare blive pårørende, så er du ikke længere i tvivl.

Men på trods og netop på grund af min åbenhed, er jeg ofte blevet stemplet, proppet i en kasse eller udsat for misforstået omsorg, ligegyldig medfølelse og direkte nedladen adfærd af mennesker, der inderst inde agerer på deres egen usikkerhed og frygt for tab. Og åbenhed er intet værd, hvis ikke også vi tager det næste skridt, at sige nej tak til misforstået adfærd fra velmenende mennesker, som alligevel ikke tør kaste sig ud i den ægte interesse, det kræver at opføre sig ordentligt og respektfuldt.